Langesømesse 2022
I august er Langesø Gods vært for Europas største messe inden for juletræs- og pyntegrøntbranchen, som afholdes i godsets park.
Messen er åben for alle, og der er foruden et stort udvalg af udstillere også konkurrencer og events i løbet af dagen. Dette gør Langesømessen til en hyggelig begivenhed under trækronerne for hele familien.
Da messens fokus ligger på juletræer og pyntegrønt, vil der naturligvis være et stort udvalg af produkter og maskiner til netop denne branche, men der er også flere udstillere med tilbehør og maskiner til skovbrug og naturpleje.
HD 2412 er også med som udstiller. Vi tager stort set hele vores produktudvalg med, og du finder os på en stor stand lige midt i skoven. Er du heldig, serverer vi også gerne en øl eller sodavand, som kan nydes ved vores caféborde.