Markvandring: Mekanisk renholdelse Sjælland
Som et led i GUDP-projektet FRIJUL, der omhandler sprøjtefri juletræer, afholdes denne markvandring, hvor du kan se demonstrationer af forskellige former for mekanisk renholdelse i juletræerne. Du vil på markvandringen komme til at høre om forskellige maskinfabrikater og -redskaber til brug i renholdelse af juletræer helt uden brug af planteværnsmidler.
På dagen fremvises dels robotter og forskellige redskaber. Renholdelse uden kemi er et højaktuelt emne i debatten om naturnær drift og forbrugerønsker om et "kemifrit" juletræ. Udfordringerne med mekanisk renholdelse i 2. generations kulturer på bedre jord diskuteres og de forskellige aktører fortæller om projektet og resultaterne, der er opnået indtil nu.
Arrangementet er gratis for alle, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.