• ★★ Vores kunders bedømmelse: 4,8
  • ✓ Hurtig levering
HD2412 dansk webshopHD2412 deutscher Onlineshop
Betalingskort, MobilePay, EAN & PayPal

Hegnsudstyr

Opsætning af hegn om juletræer og skov

Se vores store udvalg af hegn og hegnsudstyr her. 

Ring gerne 87 281 281 og hør nærmere omkring indhegning langs juletræskulturer, skove, vandløb eller veje. Vi leverer også hegn til indhegning af sommerhus, branddam, frugttræer og meget mere.

Forberedelser før du sætter hegn

Hegnslinien bør være så lige som mulig, da det gør det væsentligt nemmere at opsætte hegnet. Brug landmålerstokke til at danne dig et indtryk af hegningen så du dermed kan skabe dig et overblik over den totale længde og hvor mange strammepæle, hjørnepæle, mellempæle, hegnskroge, kramper osv. du har brug for og hvor mange låger, der evt. skal være.

Så meget skal du bruge

Prøv vores hegnsberegner, der fortæller dig, hvor mange hjørnepæle, mellempæle og støttepæle du skal bruge til din hegnsopsætning.

Hjørnestolper

En hjørnestolpe er det bærende element i et hegn og placeringen og monteringen er grundlaget for et solidt hegn. Brug hjørnestolper på minimum 10 cm i diameter og ca. 1 meter højere end hegnet.

Det er en god idé at grave eller bore pælene ned, så de står lidt skråt bagud, da pælene altid vil give sig lidt når hegnet spændes op.

Alternativt kan der laves skråstivere i trækretningen, der stemmes imod den nedgravede pæl.

Strammepæle

I kuperet terræn og hvis der er knæk på hegnslinien er det en god idé at opsætte strammepæle af samme dimensioner som hjørnepælene.

Mellempæle

Som mellempæle kan du bruge kileformede robiniapæle, vandrør, trykimprægnerede træpæle eller andre pæle af samme eller mindre dimensioner end hjørne- og strammepælene.

Fastgørelse af hegn

Det er kun på hjørnepælene at kramperne slås helt i bund på hegnet. På mellempælene skal hegnet kunne bevæge sig frit og derfor slås kramperne ikke helt i bund.

 

► Hurtige genveje

Aktuelle produkter

Udvalgte produkter


Vi foreslår også: