• ★★ Vores kunders bedømmelse: 4,8
  • ✓ Hurtig levering
HD2412 dansk webshopHD2412 deutscher Onlineshop
Betalingskort, MobilePay, EAN & PayPal

Bekæmpelse af bjørneklo

Pas på

Saften fra kæmpebjørneklo er skadelig for din hud og dine øjne, så det er vigtigt du beskytter dig bedst muligt.

Brug en beskyttelsesdragt og gerne lange støvler, handsker og beskyttelsesbriller også.

Skulle det ske at du får saften på dig, skal du dække huden til og undgå at få dagslys på stedet i 48 timer. Du skal vaske dig med sæbe så hurtigt som muligt så du får fjernet giften.

Hvis du får saft fra bjørneklo i øjnene skal du skylle øjnene, beskytte dem med solbriller og søge læge så du kan blive undersøgt.

Rodstikning i april-maj

Når planterne er en halv meter høje er det et optimalt tidspunkt at fjerne de giftige bjørneklo med en bjørneklospade. Sæt spaden i en vinkel på 45 grader og træd til, så du skærer roden over mindst 10 cm under jordoverfladen.

Du skal være sikker på at roden er skåret helt over og du skal trække planten helt op så der ikke er forbindelse til roden. Ellers vokser planten videre.

Skærmkapning i juni-juli

For at skæmkapning skal være effektivt er det vigtigt du gør det på det helt rigtige tidspunkt. Du kapper skærmene i juni-juli efter planten har smidt de hvide blomster, men før frøene modner. Kap blomsterstanden af stænglen med en grensaks eller topsaks. Så reagerer planten normalt som om den allerede har blomstret og dør derefter.

Blomsterstandene skal fjernes fra jorden og brændes eller bortskaffes som affald. Ellers risikerer du at de eftermodner. Gentag evt. skærmkapningen 2-3 uger efter.

Hent HedeDanmarks guide

Du kan downloade vores guide til at bekæmpe bjørneklo, hvor der står mere information.