Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

Topskudsregulering af nordmannsgran

Arbejdet med at regulere længden på topskuddene på nordmannsgran udgør en stor del af arbejdet med juletræerne.

Mekanisk eller kemisk vækstregulering?

I de første tre vækstsæsoner efter, at juletræet er blevet plantet, vokser topskuddet kun lidt hvert år. 

Men når træet når sit 4. eller 5. vækstår, vokser længden på topskuddet betydelig mere hvert år. Den kraftige vækst i toppen har for det meste den effekt, at træet bliver for smalt og åbent i forhold til de mål, der tilstræbes i branchen. Det betyder, at juletræet nedklassificeres eller bliver direkte usælgeligt og derved aldrig får lov til at blive et rigtigt juletræ.

Der findes dog flere metoder til at regulere væksten på topskuddet og derved undgå, at træet ikke kan sælges.

Kemisk vækstregulering med Easy Roller

Når vækstperioden er på sit højeste i maj-juni måned kan man hæmme væksten i topskuddet ved at påføre et hormon på det nye skud. Med den korrekte dosering og timing kan væksten i skuddet bremses eller sågar stoppes helt.

Derved kan man undgå, at afstanden mellem grenkransene bliver for stor, og man får et tættere træ.

Hormonet rulles på træerne med en Easy Roller.

Kemisk vækstregulering med Easy Roller
Mekanisk topskudsregulering med TopStop tang

Mekanisk topskudsregulering med TopStop tang

Med TopStop tangen kan man med de fem specielle skær snitte kambiet, vækstlaget, 1-3 gange på sidste års topskud. På den måde hæmmes saftstrømmen i topskuddet betydeligt, og træet udvikler derfor et kortere topskud. 

For at få succes med denne form for vækstregulering er det afgørende, at man gør arbejdet på det rigtige tidspunkt om foråret. Dette er, når det nye topskud har nået en længde på ca. 5 cm. 

Topskudsregulering med Easy Roller

I videoen herunder kan du se, hvornår det er det rigtige tidspunkt at behandle juletræer med væksthormon ved brug af Easy Roller. Du kan også se, hvordan Easy Rolleren bruges og fungerer i praksis. Lars Madsen giver dig en demonstration på kemisk vækstregulering.

Del denne