Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

Hvordan dine juletræer får den rigtige form

Arbejdet med formklipning og korrektion skal helst udføres uden for vækstsæsonen. For formklipning vil det sige fra januar til marts og for grenretning fra januar til marts og igen fra september til oktober.

Formklipning med håndsaks 

Til formklipningen er det vigtigt, at du anvender en spids og smal saks, så du nemt kan komme helt ind til knoppen/gaflen og klippe, så der ikke sidder en stab tilbage. Vi foreslår, at du bruger en saks som Felco 6, der er helt perfekt til dette formål. Er du venstrehåndet, vil vi anbefale Felco 16. Begge sakse er meget lette og ligger godt i hånden, også selvom du har små hænder.

Der findes mange forskellige måder at arbejde med grundklipning på for at bevare det rigtige højde-bredde forhold på dine træer. Vi anbefaler, at du vurderer hvert enkelt træ og klipper efter træets vækst og vækstformen på det enkelte sted. Afhængig af det enkelte træs herkomst og vækst skal du begynde på at formklippe dine træer i det 4.-5. vækstår. På den måde har træerne god tid til at "gro til" og blive pæne til salg.

Til 1. års skud kan du også vælge at formhugge dine træer med en formhugningssabel eller formhugningskniv.

Skudbrækning og skudnipning

Som supplement til eller i stedet for grundklipningen kan du i træernes udspring brække eller nippe ca. 2/3 af det nye skud. Arbejdet skal ske, mens de nye skud har en længde på 1-5 cm., da de her stadig er i stand til at danne nye knopper og dermed sørge for, at træet får et pænt udseende.

Hvis du nipper skuddene på dine juletræer, vil du få mere naturligt udseende træer, men samtidig være i stand til at reducere bredden på træerne.

Erstatter du grundklipningen med skudnipning, skal du huske at nippe alle grenkranse. Bruger du skudafbrækning som et supplement til grundreguleringen, skal du kun nippe den øverste grenkrans.

Del denne

Vi deler den nyeste viden i branchen med dig og giver dig tips og gode råd til dyrkningen af dine juletræer.