Norsk Juletræsmesse
De tre messedage vil være pakket med såvel teoretisk som praktisk viden om alt, hvad der er værd at vide inden for produktion af juletræer og pyntegrønt. Messen har de seneste år etableret sig om en af de vigtigste arenaer for juletræs- og pyntegrøntsproducenter.
Du vil på messen blive opdateret på seneste nyt i branchen bl.a. gennem foredrag med eksperter fra både ind- og udland. På messen håber vi naturligvis, at du vil besøge HD2412s stand. Nærmere information og tilmelding til messen følger, men du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 7.- 9. marts 2024, hvor juletræsmessen løber af stablen i Norge.