• ★★ Vores kunders bedømmelse: 4,9
  • ✓ Hurtig levering
HD2412 dansk webshopHD2412 deutscher Onlineshop
Betalingskort, MobilePay, EAN & PayPal

Hovedpinepiller til juletræer

Er du træt af at skulle finde støvsugeren frem allerede få dage efter familiens juletræ er sat ind i stuen, så er du ikke alene.

Men, virker det egentlig at hælde et par hovedpinepiller i vandet til juletræet?

Kan man undgå at træet taber sine nåle bare ved at tilføje den lille mængde acetylsalicylsyre, der findes i fx. Kodimagnyler?

Noget kan tyde på at svaret ikke helt er så enkelt som der ellers går rygter om.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren, der fokuserer på teknologi og naturvidenskab satte sig for at finde ud af om det vitterligt kunne passe at hovedpinepiller kunne forlænge levetiden for et juletræ.

Lektor Bjarke Veierskov fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på Københavns Universitet udtaler følgende:

"Spørgsmålet er ikke helt let at svare på, men i jeres tilfælde er jeg ret sikker på, at acetylsalicylsyre ikke vil have nogen effekt".

Læs hele artiklen på Ingeniørens hjemmeside.

Vi anbefaler derfor at du gemmer hovedpinepillerne til en anden god gang (eller måske snarere dagen efter) og foreslår at du skærer et par cm af stammen inden du sætter juletræet i en juletræsfod med vandbeholder.

På den måde undgår du at dit juletræ drysser længst muligt.

Det gør at juletræet holder sig frisk så længe som muligt og du kan lade støvsugeren blive lidt længere i skabet.