Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

/Files/Images/Ecom/Fuglekasser/717040(2).jpg

Fuglekasser i træbeton fra Schwegler

Kirkegård Juletræer
Med fuglekasser i træbeton fra det tyske firma Schwegler giver du fuglene optimale betingelser for at yngle.

Hvorfor skal jeg hænge fuglekasser op?

Der er flere gode grunde til at opsætte fuglekasser i din skov, imellem dine frugttræer, i din have eller ved din køkkenhave.

Naturlig skadedyrsbekæmpelse er en af fordelene: Et enkelt mejsepar med unger kan konsumere omkring 70.000 larver og 20 mio. insekter i løbet af et år.*

Har du frugttræer eller køkkenhave, kan fuglene hjælpe dig af med de skadevoldende insekter som f.eks. æbleviklere eller bladlus, der måtte komme forbi dine træer og planter - helt uden at du behøver røre en finger eller ty til skadelig kemi.

 

Hjælp fuglene med ynglesteder

I vores moderne landskab er der ikke længere mange naturlige ynglesteder for fugle, men ved at hænge redekasser op kan du hjælpe de nye generationer af småfugle på vej.

 

Hvor skal min fuglekasse hænge?

En god hovedregel er, at fuglekassens indgangshul skal vende mod syd eller øst, så vestenvinden ikke blæser ind i kassen på de små fugleunger.

Hæng kun én fuglekasse af samme type på samme træ/pæl. Fuglene har deres revir og foretrækker, at andre par af samme art yngler i en vis afstand (især spurve). Derimod kan du godt hænge flere kasser op på samme træ til forskellige fuglearter.

Fuglekasserne fra Schwegler yder god beskyttelse mod vind og vejr, og især modellerne med katte- og mårbeskyttelse (f.eks. 2GR) giver rigtig god ly og læ, men sørg alligevel for at vælge et sted med god beskyttelse i form af andre træer, grene, buske, en husmur eller lignende. Du skal blot sikre dig, at indflyvningen til kassen kan foregå uden problemer.

Sørg også for, at der er vand og føde til fuglene i området. Er der en sø eller et vandhul i nærheden er det fine vandsteder, og fødegrundlaget sikrer du ved at have flere typer af blomster, som tiltrækker insekter.

 

Fodring af fugle i haven

Du kan vælge at fodre fuglene med solsikkefrø, mejsebolde eller lignende igennem ynglesæsonen fra ca. februar-august, men det er kun de voksne fugle, der kan leve af dette. Fugleungerne har stadig brug for insekter, så det er et must, at de findes i området. Fodring af de voksne fugle kan dog hjælpe dem med at opretholde et tilstrækkeligt energiniveau til at finde insekter til deres fugleunger.

De fleste småfugle yngler tre gange i løbet af sommeren:

  • Fra ca. februar til marts
  • Fra maj til juni
  • Fra juli til august

I især den sidste yngleperiode kan det være svært for fuglene at finde føde nok til at opfostre et helt kuld unger, så her er succesraten kun omkring 50%. Du kan derfor hjælpe fuglene og øge succesraten ved at fodre de voksne fugle sommeren igennem.

 

Vedligeholdelse af din fuglekasse

Fuglekasserne i træbeton fra Schwegler er i sig selv vedligeholdelsesfri, da materialet holder utrolig godt til vind og vejr samtidig med, at det er åndbart og sørger for et godt indeklima i kassen.

Schwegler anbefaler dog, at man foretager en årlig hovedrengøring i kassen i efterårs-/vintermånederne, hvor det gamle redemateriale tømmes ud, så det ikke ligger og suger fugt til kassen. Dette gøres nemt ved at afmontere frontpladen på fuglekassen.

 

Fordele ved at vælge en Schwegler fuglekasse

  • Problemløs ophængning med den medfølgende hank og søm i aluminum, som ikke skader træet.
  • Kontrol og rengøring foregår nemt ved at fjerne frontpladen på fuglekassen.
  • Redekasserne er fremstillet med inspiration fra fuglenes naturlige ynglesteder - både dimensioner, form og overfladestruktur er nøje tilpasset den enkelte fugleart. 
  • Størrelsen på rugerummet, indflyvningshullet og alle andre mål på hver enkelt type fuglekasse er nøje afstemt til fuglenes behov og adfærd.
  • Videnskabelige studier foretaget af naturbeskyttelsesorganisationer i flere områder har flere gange vist, at Schwegler fuglekasser giver det største antal af ynglende par per hektar.
  • Træbeton-materialet, som består af 75 % træ blandet med ler og andre naturlige materialer er yderst holdbart over for vind og vejr og sørger samtidig for et godt indeklima i fuglekassen. Derudover er materialet også fremragende til at modstå hak fra spætter.
  • Schwegler fuglekasser udvikles i samarbejde med tyske statslige fuglebeskyttelsesområder, europæiske naturbeskyttelsesforbund, fagfolk inden for skovbrug og ornitologer.
  • Schwegler har over 60 års erfaring med fremstilling af fuglekasserne.*

 

 

*Kilde: schwegler-natur.de

Del denne