Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

/Files/Images/Ecom/Miljøbilleder/IMG_1657.jpeg

Temadag for kirkegårde

Kirkegård
Den 17. april 2024 var HD 2412 vært for en temadag for kirkegårdsansatte med biodiversitet som omdrejningspunkt.

Temadag for kirkegårdsansatte

På en flot forårsdag i april mødtes i alt 32 kirkegårdsansatte fra Midt-, Vest- og Nordjylland hos HD 2412 på Gl. Skivevej 91 i Viborg.

På programmet var der som det første rundvisning i HD 2412’s butik, lager og kontor.

Henrik Skydt og Mogens Kristensen fra HD 2412 viste hver et hold af kirkegårdsansatte rundt, og der blev stillet mange gode spørgsmål og givet kommentarer undervejs. Vi fik lejlighed til at se de mange typer af produkter, som bruges i juletræsproduktionen, men kom også forbi produkter, som passer godt til kirkegårdsarbejdet. Herunder var der især interesse for fuglekasserne fra det tyske mærke Schwegler samt spaderne fra IDEAL.
Efter rundvisningen var der mulighed for at handle i butikken, hvilket flere benyttede sig af.

Dernæst gik turen til Klostermarken, hvor pressechef i Hedeselskabet, Christian Agerskov Munk, viste rundt i Hedeselskabets biodiversitetspark. Vi blev inddraget i de mange overvejelser omkring (bio)diversiteten i parken, og fagspecialist i biodiversitet Caja Trachsel bidrog med faglig viden og begrundelse for de forskellige valg og elementer i parken.

Efter en god gåtur igennem biodiversitetsparken i solskinnet fortsatte rundvisningen på Hedeselskabets museum, hvor medlemschef Peter Kock Hansen gav en kort indflyvning i Hedeselskabets historie og rolle igennem tiden. Der var mulighed for at skrive sig op til gratis medlemskab af Hedeselskabet resten af 2024, hvilket mange benyttede sig af.

Som afslutning på arrangementet blev gæsterne budt på kaffe og kage i Hedeselskabets kantine, mens Caja Trachsel holdt oplæg omkring forskellige metoder til at forbedre naturværdien på kirkegårde og omkringliggende arealer med få midler. Et spændende oplæg, som også åbnede op for flere spørgsmål og betragtninger.

Alt i alt en lærerig, kollegial og hyggelig eftermiddag, som bestemt tåler en gentagelse.

Den 14/5 2024 står HD 2412 for et lignende arrangement for graverforeningen i Ringkøbing, hvor vi forventer et deltagerantal på 40-50 personer.

Del denne