Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

Blomsterfrø Alfheim blomsterblanding til 500 m2

Få på lager

Levering: 2-3 dage


Alfheim er HedeDanmarks blomsterblanding til mere skyggefulde steder som skovbryn. Blomsterblandingen er derfor sammensat af arter, der er tilpasset halvskygge. I blandingen indgår særligt den lidt glemte art alm. Bjørneklo (Heracleum sphondylium), som ikke må forveksles med den invasive kæmpe bjørneklo (H. mantegazzianum). Den har kun en smule af de allergene egenskaber og er ret ufarlig på linje med de andre skærmplanter. Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og angelik (Angelica sylvestris) indgår også i blomsterblandingen. De store hvide skærmblomster søges af mange forskellige bestøvende insekter, hvor undersøgelser har vist at specielt alm. bjørneklo er blandt de bedste nektarplanter, har mere en 100 arter tilknyttet sig og kan derfor forventes at være helt levende af bestøvende insekter i blomstringsperioden.  
Blomsterblandingen består udelukkende af hjemmehørende arter og kan derfor også bruges i mere naturlige områder, hvor man bør passe på ikke at forurene vegetationen med eksotiske arter. Alfheim egner sig særligt godt til at blive udsået i skovbryn, i samspil med hjemmehørende træarter i grønne korridorer eller i etablerede skovlysninger, hvor den vil kunne give et boost til mange af de dyrearter, der er forbundet med naturtypen lysåben skov.

  • Egnblanding til skov og skygge
  • Blomstringsperiode: april - september
  • Blandingen tiltrækker både generalister og specialister. Generelt dækker blandingen over en bred smådyrsgruppe (insekter)
  • 2 gram pr. m2
  • Frø udelukkende fra Nordeuropa
  • 1,68 kg pr. 1.000 m2

Nordisk mytologi i blomsterflor
I nordisk mytologi ligger Alfheim lige ved siden af Asgård i himlen og er de smukke alfers eller ellefolks rige, der er hersket af guden Frej. Alfheim er hjem for lysets alfer og er forbundet med lys og skønhed. Ellefolk eller alfer er ifølge folketroen overnaturlige væsener, der kendes fra folkelige overleveringer overalt i Europa, som ofte var bosatte i skove og moser. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene.

Artsliste Alfheim

Løgkarse Alliaria petiolata
Hvid anemone Anemone nemerosa
Angelik Angelica sylvestris
Vild kørvel Anthriscus sylvestris
Glat burre Arctium lappa
Skovstilkaks Brachypodium sylvatica
Smalbladet klokke Campanula persicifolia
Nældeklokke Campanula trachelium
Skovstar Carex sylvatica
Fingerbøl Digitalis purpurea
Skovjordbær Fragaria vesca
Stinkende storkenæb Geranium robertianum
Alm. bjørneklo Heracleum sphondylium
Aftenstjerne Hesperis matronalis
Døvnælde Lamium album
Judaspenge Lunaria annua
Mark-frytle Luzula campestris
Hulkravet kodriver Primula veris
Dagpragtstjerne Silene dioica
Stor fladstjerne Stellaria holostea
Bugtet kløver Trifolium medium
Skovviol Viola reichenbachiana

 

 

Vær den første til at skrive en kommentar