Velkommen til vores webshop!
Forsendelsesland: Danmark | DKK
Blomsterfrø Alfheim blomsterblanding til 500 m2
Levering: 2-3 dage
Alfheim er HedeDanmarks blomsterblanding til mere skyggefulde steder som skovbryn. Blomsterblandingen er derfor sammensat af arter, der er tilpasset halvskygge. I blandingen indgår særligt den lidt glemte art alm. Bjørneklo (Heracleum sphondylium), som ikke må forveksles med den invasive kæmpe bjørneklo (H. mantegazzianum). Den har kun en smule af de allergene egenskaber og er ret ufarlig på linje med de andre skærmplanter. Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og angelik (Angelica sylvestris) indgår også i blomsterblandingen. De store hvide skærmblomster søges af mange forskellige bestøvende insekter, hvor undersøgelser har vist at specielt alm. bjørneklo er blandt de bedste nektarplanter, har mere en 100 arter tilknyttet sig og kan derfor forventes at være helt levende af bestøvende insekter i blomstringsperioden.
Blomsterblandingen består udelukkende af hjemmehørende arter og kan derfor også bruges i mere naturlige områder, hvor man bør passe på ikke at forurene vegetationen med eksotiske arter. Alfheim egner sig særligt godt til at blive udsået i skovbryn, i samspil med hjemmehørende træarter i grønne korridorer eller i etablerede skovlysninger, hvor den vil kunne give et boost til mange af de dyrearter, der er forbundet med naturtypen lysåben skov.
- Egnblanding til skov og skygge
- Blomstringsperiode: april - september
- Blandingen tiltrækker både generalister og specialister. Generelt dækker blandingen over en bred smådyrsgruppe (insekter)
- 2 gram pr. m2
- Frø udelukkende fra Nordeuropa
- 1,68 kg pr. 1.000 m2
Nordisk mytologi i blomsterflor
I nordisk mytologi ligger Alfheim lige ved siden af Asgård i himlen og er de smukke alfers eller ellefolks rige, der er hersket af guden Frej. Alfheim er hjem for lysets alfer og er forbundet med lys og skønhed. Ellefolk eller alfer er ifølge folketroen overnaturlige væsener, der kendes fra folkelige overleveringer overalt i Europa, som ofte var bosatte i skove og moser. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene.
Artsliste Alfheim
Løgkarse | Alliaria petiolata |
Hvid anemone | Anemone nemerosa |
Angelik | Angelica sylvestris |
Vild kørvel | Anthriscus sylvestris |
Glat burre | Arctium lappa |
Skovstilkaks | Brachypodium sylvatica |
Smalbladet klokke | Campanula persicifolia |
Nældeklokke | Campanula trachelium |
Skovstar | Carex sylvatica |
Fingerbøl | Digitalis purpurea |
Skovjordbær | Fragaria vesca |
Stinkende storkenæb | Geranium robertianum |
Alm. bjørneklo | Heracleum sphondylium |
Aftenstjerne | Hesperis matronalis |
Døvnælde | Lamium album |
Judaspenge | Lunaria annua |
Mark-frytle | Luzula campestris |
Hulkravet kodriver | Primula veris |
Dagpragtstjerne | Silene dioica |
Stor fladstjerne | Stellaria holostea |
Bugtet kløver | Trifolium medium |
Skovviol | Viola reichenbachiana |
Vær den første til at skrive en kommentar