Logo

Velkommen til vores webshop!

Forsendelsesland: Danmark | DKK

Vælg et andet forsendelsesland

Besøg en af vores andre webshops

Blomsterfrø Niflheim blomsterblanding til 500 m2

På lager

Levering: 2-3 dage


Niflheim er HedeDanmarks hårdføre og salttolerante blomsterblanding, der gerne skulle sikre en fin blomstring i områder, der især er udsat for saltpåvirkning gennem vinterperioden. 

Blomsterblandingen Niflheim har en lang blomstringsperiode, med overvægt af hjemmehørende arter suppleret med arter, der er naturaliseret gennem agerlandbrugets udbredelse. Blandingen indeholder både etårige, toårige og flerårige urter/stauder samt arter af græs.

De naturaliserede/indførte arter (de ikke rigtig hjemmehørende) er primært de etårige, der først og fremmest skal sikre et hurtigt og frodigt udtryk allerede den første blomstringssæson efter såning, samtidig med at der tilbydes pollen og nektar til insekterne. Arterne er udvalgt til at kunne klare store ændringer og mange af dem trives i miljøer med menneskelige påvirkninger. Derudover er denne frøblanding forholdsvis salttolerant.

Blandt de flerårige urter er der sat fokus på især pollen og nektar med arterne alm. røllike (Achillea millefolium), blåmunke (Jasione montana), alm. kællingetand (Lotus corniculatus), bidende stenurt (Sedum acre) og rejnfan (Tanacetum vulgare). Endvidere er arterne sammensat efter forsøget på at få en relativ overskuelig og lav vegetation, således at slåningen af eksempelvis vejsider og helleanlæg (udsået med denne blanding) minimeres så vidt muligt til gavn for dyrelivet. 

  • Egenskaber: Hårdfør og salttolerant
  • Blomstringsperiode: Marts - september
  • Tiltrækker både generalister og specialister
  • Blandingen dækker over en bred smådyrsgruppe (insekter)
  • Frø udelukkende fra Nordeuropa
  • 1,40 kg pr. 1000 m2

Nordisk mytologi i blomsterflor
I den nordiske mytologis skabelsesberetning ligger den kolde is-verden Niflheim mod nord og er Isjætternes rige. Niflheim optræder desuden som betegnelse for den dybeste del af dødsriget Hel og er verdenen af tåge og dis.

Artsliste Niflheim

Alm. røllike Achillea millefolium
Vell. agermåne Agrimonia procera
Purløg Allium schoenoprasum
Engelskgræs Armeria maritima
Liden klokke Campanula rotundifolia
Ensidig klokke Campanula rapunculoides
Kornblomst Centaurea cyan
Kamgræs Cynosurus cristatus
Bakkenellike Dianthus deltoides
Slangehoved Echium vulgare
Jordrøg Fumaria officinalis
Gul snerre Galium verum
Fløjlsgræs Holcus lanatus
Blåmunke Jasione montana
Blåhat Knautia arvensis
Alm. torskemund Linaria vulgaris
Alm. kællingetand Lotus corniculatus
Alm. katost Malva sylvestris
Gærdevalmue Papaver dubium
Bidende stenurt Sedum acre
Aftenpragtstjerne Silene latifolia ssp. alba
Rejnfan Tanacetum vulgare
Alm. pengeurt Thlaspi arvensis
Gul kløver Trifolium campestre
Fin kløver Trifolium dubium
Filtbladet kongelys Verbascum thapsus
Alm. stedmoderblomst Viola tricolor
 

Vær den første til at skrive en kommentar